Digitale vandløbstjenester

Læs, hvordan du holder dig ajour med kommunens vedligeholdelse af vandløb og åer samt får information om vandløbene. Vi har samlet de vigtigste informationer om målestationer, vandstanden i vandløbene, regulativer om vandløb, og hvordan du henter VandløbsApp'en.

SMS-tjenesten

Hvis du gerne vil have besked om, hvad der foregår af aktiviteter i dit vandløb, kan du tilmelde dig vores SMS-tjeneste.
Du kan tilmelde dig ved at klikke på følgende link:

Tilmelding til SMS om aktiviteter i vandløbene

Du bliver bedt om at indtaste dit navn, mailadresse og/eller mobilnummer. Hvis du indtaster både mailadresse og mobilnummer vil du få besked begge steder. Første gang du tilmelder dig, vil du få tilsendt en kode for at komme videre med tilmeldingen. Herefter skal du vælge, hvilke vandløb, du ønsker at modtage nyheder om. Du vælger vandløbet ved at klikke på det på kortet. Når vandløbet er valgt skifter det farve fra rød til grøn.
Husk at godkende dine valg af vandløb.

Har du spørgsmål kan du skrive til

 

VandløbsApp

Vil du have let og hurtig adgang til info om kommunens offentlige vandløb?

Det kan du få ved at hente VandløbsApp'en. Den indeholder oplysninger om alle kommunens offentlige vandløb, fx om dimensioner, terminer for skæring af grøde, broer og bundkoter.

App’en kan fortælle dig navnet på det offentlige vandløb og ved, hvilket punkt du står. Den kan også fortælle, hvad der gælder i henhold til grødeskæring og vandløbets dimensioner det pågældende sted.

App’en er gratis for dig og kan hentes, hvor du plejer at hente dine apps. Du finder den ved at søge på ”Vandløbsapp”
I videoen nedenfor kan du se hvordan du vælger den rigtige database i Vandløbs-app'en, så du får vist de vandløb, der er relevante for dig.

 

 

Målestationer i vandløbene

I Næstved Kommune findes en række vandløbsmålestationer. Nogle drives af Næstved Kommune, andre af Miljøstyrelsen. På den måde kan vi følge vandløbene tæt henover året.
Nogle af stationerne måler vandstanden i vandløbet, andre måler også temperatur. Enkelte måler kemiske parametre, og endelig er der stationer, som måler vandhastigheden og vandmængden, som passerer.

Du kan finde oplysninger om Næstved Kommunes målestationer på denne hjemmeside:

Hjemmeside for Næstved Kommunes målestationer (nyt vindue)

Alle stationer i kommunen er samlet på denne hjemmeside:

Hjemmeside for alle målestationer i Næstved Kommune (nyt vindue)

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Vand og Natur
Telefon: 5588 6190
E-mail:
Sidst opdateret den 8. april 2019