Pressemeddelelser

Pressemeddelelser udsendt fra Næstved Kommune.

 

Dobbelt prisuddeling på Rønnebæksholm

Udsendt: 17-10 2019
Hele to priser bliver overrakt på Rønnebæksholm på torsdag den 24. oktober. Det drejer sig om Trelleborgfondens Kulturpris og den nye Talentpris, der i år bliver uddelt for første gang.

Næssi har fået sin egen postkasse

Udsendt: 11-10 2019
Det er ikke længere kun julemanden, der har en postkasse. Ved Sjølundstårnet er der netop sat en flot, grøn postkasse op - og det er naturligvis Næssis postkasse. I efterårsferien kan børn aflevere en tegning i postkassen og deltage i lodtrækningen om Næssi t-shirts.

Budget 2020 - styrker børn og skoler 

Udsendt: 09-10 2019
Næstved Kommunes budget for næste år er netop blevet indgået mellem alle byrådets partier. Der er afsat penge til at hæve serviceniveauet for særligt skoler og børn. Desuden er der sat penge af til flere initiativer, som sikrer, at kommunen bliver endnu mere attraktiv for virksomheder og tilflyttere.

Danmarkspremiere på Hjemmefronten - Den tunge bagage

Udsendt: 09-10 2019
Mandag den 21. oktober kl.18.30 inviterer VeteranCafé Næstved og Veteranindsatsen i Næstved kommune til gratis danmarkspremiere i Bio Næstved på Kattebjerg.

Vinderne af Arkitektur- og Bevaringspriserne 2019 er...

Udsendt: 07-10 2019
Det blev et parcelhus på Danavej, en landejendom på Fredskovvej, en villa på Møllevej og Herluflille Mølle, der vandt Arkitektur- og Bevaringspriserne 2019, der netop er blevet uddelt på Rønnebæksholm.

Ingen biltrafik over Græshoppebroen fire uger i 2020

Udsendt: 05-10 2019
Når Græshoppebroen skal gennemgå en nødvendig, stor og gennemgribende renovering fra 7. september til 4. oktober 2020 kan man kun komme til og fra Enø til fods eller med cykel. Næstved Kommune er i gang med at planlægge de nødvendige foranstaltninger.

Kornblomsten bliver midlertidigt genhuset på grund af skimmelsvamp

Udsendt: 04-10 2019
Efter en vandskade i daginstitutionen Kornblomsten i Næstved er der blevet konstateret skimmelsvamp. Derfor bliver alle vuggestue- og børnehavegrupper nu genhuset. 

Glasklyngen i Næstved er nu officielt blandt verdens bedste klimaløsninger

Udsendt: 02-10 2019
Næstved er for alvor kommet i den grønne superliga. For første gang er Næstved nemlig udvalgt som Cities100-by - en af 63 byer fra hele verden, der har de mest ambitiøse og innovative eksempler på klimaløsninger.  Pressen er velkommen til en fejring af anerkendelsen kl. 13.00 i dag på Ressource City, Maglemølle 31, hvor man også vil kunne få yderligere oplysninger.

Skolernes faglokaler forbedres for 6,6 mio. kr.

Udsendt: 30-09 2019
Der skal være bedre vilkår for de kreative fag i folkeskolerne. Derfor har Børne- og Skoleudvalget bevilget 6,6 mio. kr. til renovering af faglokaler på skolerne i Næstved Kommune i 2020. 

Indstil en lokal virksomhed til Social pris Næstved 2019     

Udsendt: 28-09 2019
Jobcenter Næstved uddeler endnu en gang Social pris til de lokale virksomheder, der gør en særlig indsats for at hjælpe folk i arbejde. Frem til 11. oktober kan alle indstille en virksomhed, der fortjener at vinde prisen.

Kontakt

Center for Politik og Udvikling, Kommunikation
Telefon: 5588 5050
E-mail:
Sidst opdateret den 8. april 2019